Besøg af winemaker Niels Verburg fra Luddite

Husk at vi fredag d. 15/9 får besøg af winemaker Niels Verburg fra Luddite i Sydafrika.
Sæt derfor et kæmpekryds i kalenderen allerede nu.

I et samarbejde mellem Lesedi Wines fra Århus, Refborg og Vinklubben Billund arrangeres en winemakers dinner med Niels Verburg fra vingården Luddite i Sydafrika.
Luddite er opkaldt efter den engelske modstansbevægelse The Luddism, som opstod under den første industrialisering. Hertog håndværkere sagen i egen hånd, og saboterede de nye fabrikker.

Rigtig god sommer til alle. 😎🌞

/Bestyrelsen

Afslutning på sæson 2022/23

Vi er nu nået dertil, hvor vi skal afslutte sæsonen i Vinklubben, og hvorfor ikke gøre det med bravour?
Hvem kan så gøre en afslutning ekstraordinær? Det kan Torben 🍷👍
Vi skal ombord i Refborgs efterhånden store beholdning af vine, og mon ikke der foruden egenimport også dukker Sigurd Müller vine op?
Glæd jer ……
Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 12/5.

PS. Husk nu at krydse fredag d. 15/9 af i kalenderen allerede, hvor Vinklubben sammen med Lesedi Wines og Refborg laver en aften med Niels Verburg fra Luddite i Sydafrika.

Besøg af Vinspecialisten fra Butikstorvet

Så har vi vist slumret længe nok og skal i gang med at drikke vin. Nogen skal jo klare det sure arbejde. 🤣🍷

Vi holder denne sæson helt lokalt, så denne aften for vi besøg af Anne og Bent fra Vinspecialisten. For de af jer der stadig har god hukommelse, så overtog Anne vinafdelingen fra Bryghuset, da de valgte at lave ølstue i stedet. Det kan vi jo kun bifalde hun gjorde. 👍
Så den 30. oktober 2020, sprang Anne ud som selvstændig og slog dørene op til en helt nybygget butik på Butikstorvet 6 F i hjertet af Billund. I de lækre nye lokaler kan man finde et bredt udvalg af vine, spiritus, øl, glas, chokolade, specialiteter mm. – og ikke mindst passion.
Vinspecialisten er en del af H.J. Hansen Vin og er Kongelig Hofleverandør. Bla. fører de Kongehusets vine fra Château de Cayx.

Denne aften skal vi smage to hvide, fire røde og en port. Vi skal oversøisk og forbi Italien og Spanien.

Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 3/3.

Julehilsen

Kære medlemmer.

I skal lige have en lille julehilsen inden 2022 bliver til 2023.
Vi fik nu endegyldigt lagt Coronaen bag os, og derfor bød året på nogle fantastiske aftener i godt selskab med gode vine og tilhørende god mad fra Refborg.

Vi har i løbet af året haft besøg af:
– Barberens Vine fra Vejle. Jesper har siden valgt at sætte sin vinforretning på pause for at give familien mere tid.
– Lesedi Wines fra Århus. Hans har lige været i Sydafrika og besøge de vingårde, han importerer fra. Bla. Luddite, som vi får besøg af til september.
– Vild Med Vin fra Grindsted. Morten tog os igennem en spændende aften og har siden åbnet forretning i Billund. Check den evt. ud.
– Billund Wine Cellar fra Billund. Kristian havde et lille udpluk med fra sin egen import af vine. Han kan besøges hver fredag i Kløvermarken.

Lige nu arbejder vi med planlægningen af den næste smagning d. 3/3. Vi satser på at fortsætte lokalt, så hele sæson 22/23 får vist, hvad vi faktisk kan få indenfor bygrænsen.

Til september vil Vinklubben sammen med Lesedi Wines være vært for en Winemakers dinner på Refborg.
I skal nok få mere info inden sommerferien, men reserver allerede nu fredag d. 15. september.
Niels Verburg fra vingården Luddite kommer til Billund. Check allerede nu hans vine ud her: https://lesediwines.dk/13_luddite
Den aften tager I selvfølgelig konen/kæresten med. Aftenen bliver dyrere end normalt, og vil også blive tilgængelig for ikke-medlemmer. I får dog en “special prize” på den aften.

Rigtig god jul og godt nytår til jer alle.

Mvh.
Lars, Preben, Michael og Rasmus

2. vinaften i sæson 22/23

Vi er nu klar med 2. aften i sæson 22-23.
Vi startede jo forrygende ud med stor deltagelse og gode vine fra VildMedVin i Grindsted. Vi har derfor valgt igen at søge lokalt, og har fået fat i Kristian Møller fra Billund Wine Cellar også kendt som Billund Vinlager.

Kristian har sendt følgende til os.
Lidt om mig selv og det i kan forvente:
Jeg startede mit vinimportfirma op i efteråret 2019 og åbnede vinbutikken på Kløvermarken 1 marts 2020. Jeg importerer selv de fleste af mine vine, og dem I skal smage, vil kun være egen import fra små familieejede vinhuse, som har været det i flere generationer. Jeg importerer fra hele Europa, både rød, hvid, mousserende, champagne og dessertvin men også spiritus og tonicvand.

Aftenen vil starte med velkomst bobler, som er er blevet anbefalet i Vinguiden.
Derefter følger en riesling som lige er kommet hjem i den nye årgang. Det er første årgang som både er økologisk og vegansk.
2 hvidvine fra Spaniens måske bedste vinregion Rueda. Den ene har lige fået 95P af Decanter.
3 rødvine – En spansk vin lavet på en busk drue altså en drue der ikke vokser på vinstokke.
En vin som netop nu er på vej til Danmark for første gang fra vores nyeste vinhus, som ligger i Gascogne, Frankrig. I vil være de første i Danmark til at smage den. Lavet på 90% Tannat drue, en drue som de færreste har smagt, men som i godt kan glæde jer til. En drue med masser af saft og kraft.
Den sidste røde tager turen til Italien, og en vin der er blevet kåret til en af de 40 bedste vine, som ikke er lavet på Nebbiolodruen, druen der bruges til Barbaresco og Barolo.
Sidst men ikke mindst skal vi have en dessertvin. En vin hvor druen har fået ædel råd (botrytis) og kun producers et sted i verden og det er ikke Sauterne:)

Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 4/11.

Tilmeld jer senest mandag d. 31/10.

Sæson 2022/23 sættes i gang.

Vi er nu klar med 1. aften i sæson 22-23.
Vi starter sæsonen ud med 61 medlemmer. I vil støde på en masse kendte ansigter, men en del nye har også meldt sig under fanerne. Velkommen til jer.
Man er stadig meget velkommen til at tage venner eller naboer med, så de måske melder sig til Vinklubben. En aften for dem koster 500,- kr.

Vi får den første aften i år lokalt besøg. Morten fra VildMedVin i Grindsted kommer forbi med spændende vine fra sortimentet. Det bliver spansk tema den aften, og I kan godt glæde jer til nogle spændende efterårs vine.

Hos VildMedVin Grindsted møder du Morten & Nathja.
De har begge erfaring fra restaurationsbranchen, og er passioneret omkring vin og gastronomi.
For Morten og Nathja er kvalitet og kundeservice i højsædet, og kunderne skal alle have en unik behandling, ligegyldig hvor meget de handler for.
Butikken er selvfølgelig repræsentant for VildMedVins store udvalg af vin, spiritus, kaffe og te samt mange lækre specialiteter. Hvad enten der skal bruges en gavekurv (altid gratis indpakning) eller man skal have sammensat en vinmenu, er VildMedVin Grindsted butikken for dig.
Hver fredag er der ’Fredags-stemning’ i butikken, hvor der udvælges spændende vine, som alle kan smages.

Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 2/9.

Tilmeld jer senest mandag d. 29/8.

/Bestyrelsen

4. aften i Vinklubben

Kære vinfolk.

Vi er klar med 4. og sidste vinaften i Vinklubben for denne sæson.
Vi skulle gerne slutte af med et brag, og samtidig fejre at vi for første gang i næsten 3 år har været en hel sæson igennem uden corona aflysninger.
Tag meget gerne venner eller naboer med, så de måske melder sig til Vinklubben næste sæson. En aften for dem koster 400,- kr.

Vi får besøg af Hans Cramer fra Lesedi Wines i Århus denne gang. Hans har specialiseret sig i sydafrikanske vine, og enkelte vil nok kunne huske, at han har været forbi Vinklubben før for ca. 5 år siden.
Vi skal smage en velkomst, to hvide, tre røde og slutteligt den fremragende dessertvin, som Hans tidligere har haft med.

Lesedi Wines er et kvalitetsorienteret vinimport firma i Aarhus med fokus på Sydafrikanske vine. Vi ønsker at være den førende importør af kvalitetsvine fra Sydafrika Firmaet er etableret i 2009 Vi har boet og arbejdet i Sydafrika i 2 år (2008 og 2009), og siden er landet besøgt mange gange – cirka én gang om året. Derfor har vi et unikt og indgående kendskab til vinene og producenterne dernede. Ved at udbygge de tætte relationer blandt producenter og eksperter på vinmarkedet plus mange rejser rundt i Sydafrika, udvikles Lesedi Wines løbende. Vort fokus er kvalitet hos mindre producenter og med den rigtige beliggenhed. Det vil som regel sige højtliggende vinmarker, gerne sydvest eller sydøst skrånende marker og tæt på det kølige Atlanterhav. Vi tilbyder unikke vine, der ikke sælges i supermarkeder. De er kendetegnet ved at være dyrket under unikke klima- og jordbundsforhold. Erfaringen er, at det kunder ønsker er vin med personlighed, historie og selvfølgelig høj kvalitet. Du husker ikke den masseproducerede vin, men vinen fra det lille familieejede sted, hvor druerne håndplukkes og krop og sjæl lægges i arbejdet, denne huskes. LESEDI betyder “Lys og Solskin” og ordet er fra BaSotho stammen. Basotho-folket er én blandt flere oprindelige stammer, der nu i dag udgør Sydafrika.

Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 20/5.

/Bestyrelsen

3. aften i Vinklubben

Kære medlemmer.

Vi er klar med 3. vinaften i Vinklubben.

Nu skulle det være endeligt, at vi er på den anden side af Coronaen.
Ikke flere nedskallerede aftener. Nu kører vi på med fuld skrue. 👍🍷

Derfor er det med kæmpestor fornøjelse, at vi skal byde velkommen til Barberens Vine fra Vejle denne gang.

Jesper Krambech fortæller:

Visionen med Barberens Vine, er at formidle og give muligheden for nogle helt fantastiske smagsoplevelser, til lavest mulige flaskepris!
Det går i al sin enkelthed ud på at skabe mest muligt velsmag til bedst mulig pris.
​​​​​​​Jeg sænker avancen til et absolut minimum, for at kunne give dig de samme gode vinoplevelser jeg selv har nydt, samt mulighed for at smage noget vin som ikke nødvendigvis kan købes alle steder.

Kort sagt: Give alle mulighed for nogle store smagsoplevelser til skarpe priser!


Vi skal smage en velkomst, to hvide, tre røde og slutteligt en dessertvin. Der kikkes en del mod USA i smagningen, men I kan godt glæde jer til en Bordeaux fra klasseårgangen 2016.

Vi mødes som sædvanligt på Refborg kl. 19 fredag d. 4/3.

Tilmeld jer senest mandag d. 28/2
Indbetal 350,- kr. pr. på Vinklubbens konto og send en mail til
tilmelding@vinklubben-billund.dk, også hvis det er en framelding. VIGTIGT!

Vi glæder os til igen at se jer til vinaften.

Mvh.
Lars, Preben, Michael og Rasmus

Spændende vintur til Herning

Vi er klar med 2. vinaften i Vinklubben, og du kan godt glæde dig, for fredag d. 29/10 går turen til Herning, hvor vi skal besøge Excellent Wine.

Excellent Wine A/S er en specialiseret full-service vin- og spiritusleverandør til HoReCa segmentet, som tilbyder et bredt, fast sortiment af kvalitetsvine fra hele verden. De har gennem årene indgået agent- og eneretsaftaler med velkendte udenlandske vinproducenter og der kommer hele tiden nye produkter og producenter til.
I 2020 fejrede Excellent Wine 100 års jubilæum. De er 100 % dansk ejet, beliggende i Lind ved Herning og med Showroom i centrum af København.
Hos Excellent Wine skal vi først på rundvisning inden vi skal smage 8 forskellige vine samt tilhørende tapas.
Vi smager bobler, hvid, rød og dessertvin, og nogle af dem blindt.

Der er afgang fra Billund Idrætscenter kl. 17.30 (kom gerne fem minutter før).
Vi kører retur fra Herning senest kl. 23.

Tilmeld jer senest mandag d. 25/10 (Der skal laves aftale med bus, så overhold datoen).

/Bestyrelsen

Næste vinaften udskudt.

Kære alle.

Vi ser os nødsaget til at udskyde næste vinaften, som ellers var planlagt til fredag d. 5/3.
Sammen med Torben på Refborg kikker vi nu ind i april, men er jo stadig underlagt Coronaens luner.

Vi vil i første omgang undlade en online smagning igen, men ikke afvise at det kan blive tilfældet i nærmeste fremtid.

Forhåbentlig kan vi snart mødes irl til en rigtig vinaften med fantastiske vine og god mad.

Pas på jer selv.

Mvh. Bestyrelsen