Første vinaften i sæson 20/21

Kære medlemmer.

Så er tiden inde til at skyde sæson 20-21 i gang, og I kan godt allerede nu glæde jer til nogle fremragende vinaftener. Der vil være en hel del nye ansigter i år, og det er fedt at budskabet om Vinklubben er nået endnu længere ud til denne sæson. Stort velkommen til alle jer nye.

Første aften holdes næste fredag d. 4/9 kl. 19 på Refborg. Vi får første vinaften besøg af Ivan Gundersen fra Perfect Wine, og fra Ivan har vi fået følgende:

Vores vinhuse er udvalgt med stor omhu. Vi skal føle relationer med de mennesker som laver vinen. Det er gerne vinhuse mindre 4-10 ha. som sætter kvalitet i højsædet, og som måske ikke tænker så meget på kvantitet. Vi har direkte kontakt med de familier der ejer og driver disse vinhuse, og vi skal høre lidt om deres livshistorie. . .
Vi startede Perfect Wine lidt som en hobby og et investeringsprojekt i 2015 og leverer i dag vine til Vinhandler og restauranter, som f.eks. Skjold Burne, Ruts Hotel, samt til alle typer virksomheder, bla. Bestseller.
Jeg har arbejdet med, og solgt vin i 24 år. Har rejst det meste af verden rundt for at smage og købe vin, og har derigennem lært at kende vinen ”på den sjove måde”. Desuden er jeg uddannet Sommelier i 2001.
Næste fredag skal I til Italien (Friuli, Valpolicella og Toscana) og Spanien (Rueda og Rioja).

Sæson 20/21

Efter en helt forrygende afslutning på sidste sæson, hvor Torben og Refborg i den grad forkælede os, så er vi igen klar til endnu en omgang i Vinklubben.

Sæson 20-21 skydes i gang fredag d. 4/9, og i år skulle vi gerne være på den anden side af Covid-19. Ellers tages selvfølgelig alle forbehold når vi mødes.
Har du en god ven eller nabo, som også nyder gode vine, så sørg endelig for han melder sig ind i klubben.

Alle aftener holdes som sædvanlig i Refborgs hyggelige lokaler på fredage og starter kl. 19.
Også i år gentager vi succesen og gør sidste aften til en paraften. Så har du en partner/kone/kæreste eller bare en god ven, så tag endelig vedkommende med. Mere herom til foråret, når datoen nærmer sig.

Årskontingentet fastholdes atter engang på 150,- kr. Disse penge bruges, hvis vinene en aften er lidt dyrere eller hvis klubben giver en fadøl, G/T eller lignende efterfølgende.
Prisen pr. aften holdes stadig på 350,- kr. Det indbefatter en 3 retters menu og rigtig gode vine.
Tager man en gæst med en enkelt aften, så er prisen for vedkommende 400,- kr.-

Vi afholder fire smagninger i sæsonen – 4/9, 13/11, 5/3, 11/6.

Mvh.
Bestyrelsen

3. vinaften fredag d. 6/3.

Godt nytår til jer alle og lad os så få indviet tyvetyve med et brag. 3. aften i vinklubben er lige om hjørnet.

Til at præsentere vine fredag d. 6/3 skulle vi have haft en vingrossist fra Varde på besøg, men et meget sent afbud skabte for et øjeblik lidt panik i bestyrelsen. Gode råd var dyre.
Derfor er det med glæde at Torben i sidste øjeblik er sprunget til, så vi kan få lov at smage på Refborgs efterhånden meget fine sortiment.
Vi vil med garanti skulle smage på Sigurd Müller vine samt meget andet, så glæd jer …… det bliver smæk for skillingen.
3. vinaften holdes fredag d. 6/3 kl. 19 på Refborg.

Tilmeld jer senest, og vi mener senest, mandag d. 2/3.

Vi glæder os til igen at nyde gode vine sammen med jer.
Vi ses næste fredag.

Mvh.
Lars, Preben og Rasmus

2. vinaften d. 15/11

Kære medlemmer.

Så er 2. aften i vinklubben lige på trapperne, og måske skal julevinen købes den aften? Hvem ved?

Til at præsentere vine fredag d. 15/11 får vi besøg af Kim Holst fra Piemonte Vinimport i Århus som blev etableret i 2011. Kim skriver følgende:

Efter gennem nogle år at have rejst og opholdt os i Piemonte, og derigennem at have fattet stor kærlighed til det piemontesiske køkken og til vinene fra området, blev beslutningen om etableringen taget. Området sydøst for byen Asti, nærmere betegnet byerne Mombercelli og Agliano Terme var udgangspunktet for vores interesse.  Udbuddet af vine fra Provincia di Asti i Danmark er overvejende domineret af de søde hvide mousserende vine på Moscato druen (Moscato d’Asti), samt sød Spumante (ASTI DOCG) af vekslende kvalitet. De Barbera vine som har kunnet købes herhjemme har oftest været fra Alba (Barbera d’Alba), som har en mere international stil.
Vi fandt imidlertid at Barbera fra Asti, i hænderne på seriøse og dygtige producenter, frembringer fremragende vine med et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. Det er ønsket om at dele disse oplevelser med jer, som er drivkraften i Piemonte Vinimport

2. vinaften holdes fredag d. 15/11 kl. 19 på Refborg.

Tilmeld jer senest, og vi mener senest, mandag d. 11/11.

Vi glæder os til igen at nyde gode vine sammen med jer.
Vi ses d. 15/11.

Mvh.
Lars, Preben og Rasmus

1. vinaften i sæson 19/20

Kære medlemmer.

Så tager vi hul på sæson 19/20.

Til at præsentere vine fredag d. 20/9, får vi besøg af Michael Haahr fra Haahrs Vingalleri i Juelsminde.
Hos Haarhs får du himmelske smagsoplevelser og en service udover det sædvanlige! Det kan føles fantastisk, når vi smager på noget, der er rigtig godt. Måske overrasker det – så meget desto bedre! Har du fx. lagt mærke til, hvor glad du kan blive af en god smagsoplevelse?
Hos Haahrs elsker vi den gode smag, ordentlig kvalitet, nydelsen ved smagsoplevelser og den glæde, det kan bringe med sig.
Man glemmer ikke gode smagsoplevelser. De vækker minder og giver os associationer til dejlige stunder ofte tilbragt med mennesker, vi holder af.

Michael medbringer 2 tyske hvidvine, 2 tyske rødvine, 3 amerikanske rødvine samt en californisk portvin.
Specielt de tyske vine bliver spændende at smage, idet vi generelt ikke har gjort det ret meget i tyske vine før.

1. vinaften holdes fredag d. 20/9 kl. 19 på Refborg.

Vi glæder os til igen at nyde gode vine sammen med jer.

Vi ses d. 20/9.

Mvh.
Lars, Preben og Rasmus

Sæson 19/20 skal skydes i gang.

Sæson 19-20 skydes i gang fredag d. 20/9, og skulle du have en god ven eller nabo, som også nyder gode vine, så sørg endelig for han melder sig ind i klubben.

Alle aftener holdes selvfølgelig i Refborgs hyggelige lokaler på fredage og starter kl. 19. I år gentager vi succesen og gør igen sidste aften til en paraften. Så har du en partner/kone/kæreste eller bare en god ven, så tag endelig vedkommende med. Mere herom til foråret, når datoen nærmer sig.

Årskontingentet fastholdes atter engang på 150,- kr. Disse penge bruges, hvis vinene en aften er lidt dyrere eller hvis klubben giver en fadøl, G/T eller lignende efterfølgende.

Prisen pr. aften holdes stadig på 350,- kr. Det indbefatter en 3 retters menu og rigtig gode vine.
Tager man en gæst med en enkelt aften, så er prisen for vedkommende 400,- kr.

Stor sensommer- og vinhilsen
/Bestyrelsen
Lars Christensen, Preben Thomsen & Rasmus Christensen.

4. vinaften – afslutning på sæsonen.

Så er det lige op over med sæsonens sidste vinaften i klubben. Som nævnt nogle gange, vil der denne gang være mulighed for at tage sin kone eller kæreste med, så vi kan få et brag af en afslutning.
Skulle I derfor have et ønske om at sidde sammen med bestemte medlemmer, så skriv det på tilmeldings mailen. Vi vil derefter forsøge at lave en bordplan for aftenen.

Til at præsentere vine på aftenen, får vi besøg af Claus Eegholm fra Excellent Wine A/S i Lind. Claus har 31 års erfaring fra vinbranchen og har bla. været medlem af Dansk Sommelier Forening. Han har rejst og besøgt vingårde og vinslotte som guide og rejseleder for kunder i de fleste vinlande verden over.

Claus fortæller at smagningen vil blive en rejse gennem syv vinlande. Vi skal smage en mousserende vin, to hvidvine, en rosévin og fire rødvine. Alle på forskellige druer! Der vil derfor med sikkerhed være nogle vine I bedre kan lide end andre. Men det er netop dette indblik, jeg ønsker at give, således at I med større sikkerhed kan vælge den vin, der passer jer bedst, næste gang I står i supermarkedet og skal vælge blandt de mange tilbud.

4. vinaften holdes fredag d. 24/5 kl. 19 på Refborg.

Vi glæder os til igen at nyde gode vine sammen med jer.

Vi ses d. 24/5.

Mvh.
Lars, Preben og Rasmus

3. vinaften med en spændende dansk dessertvin.

Fredag d. 1/3 får vi besøg af Lene Stentoft fra Liber Vin i Randers.

Hun kommer med vin fra Spanien, Californien og Danmark.
Den danske vin er en dessertvin fra Cold Hand Winery, som har vundet utallige priser over hele verden med sine frugtvine. Prunus Nigra er lavet på kirsebær, og den er et bekendtskab værd.

De Californiske vine er fra samme Peltier.
Peltier startede med at dyrke druer, men for nogle år siden blev de opfordret til at fremstille vin som Private Label. Det har de gjort med stigende succes, og på et tidspunkt fandt de, at de var blevet så gode til det, at de startede deres egen linje, Black Diamond. Den skal vi smage.

Glæd jer.

/Bestyrelsen