4. vinaften – afslutning på sæsonen.

Så er det lige op over med sæsonens sidste vinaften i klubben. Som nævnt nogle gange, vil der denne gang være mulighed for at tage sin kone eller kæreste med, så vi kan få et brag af en afslutning.
Skulle I derfor have et ønske om at sidde sammen med bestemte medlemmer, så skriv det på tilmeldings mailen. Vi vil derefter forsøge at lave en bordplan for aftenen.

Til at præsentere vine på aftenen, får vi besøg af Claus Eegholm fra Excellent Wine A/S i Lind. Claus har 31 års erfaring fra vinbranchen og har bla. været medlem af Dansk Sommelier Forening. Han har rejst og besøgt vingårde og vinslotte som guide og rejseleder for kunder i de fleste vinlande verden over.

Claus fortæller at smagningen vil blive en rejse gennem syv vinlande. Vi skal smage en mousserende vin, to hvidvine, en rosévin og fire rødvine. Alle på forskellige druer! Der vil derfor med sikkerhed være nogle vine I bedre kan lide end andre. Men det er netop dette indblik, jeg ønsker at give, således at I med større sikkerhed kan vælge den vin, der passer jer bedst, næste gang I står i supermarkedet og skal vælge blandt de mange tilbud.

4. vinaften holdes fredag d. 24/5 kl. 19 på Refborg.

Vi glæder os til igen at nyde gode vine sammen med jer.

Vi ses d. 24/5.

Mvh.
Lars, Preben og Rasmus