Sæson 20/21

Efter en helt forrygende afslutning på sidste sæson, hvor Torben og Refborg i den grad forkælede os, så er vi igen klar til endnu en omgang i Vinklubben.

Sæson 20-21 skydes i gang fredag d. 4/9, og i år skulle vi gerne være på den anden side af Covid-19. Ellers tages selvfølgelig alle forbehold når vi mødes.
Har du en god ven eller nabo, som også nyder gode vine, så sørg endelig for han melder sig ind i klubben.

Alle aftener holdes som sædvanlig i Refborgs hyggelige lokaler på fredage og starter kl. 19.
Også i år gentager vi succesen og gør sidste aften til en paraften. Så har du en partner/kone/kæreste eller bare en god ven, så tag endelig vedkommende med. Mere herom til foråret, når datoen nærmer sig.

Årskontingentet fastholdes atter engang på 150,- kr. Disse penge bruges, hvis vinene en aften er lidt dyrere eller hvis klubben giver en fadøl, G/T eller lignende efterfølgende.
Prisen pr. aften holdes stadig på 350,- kr. Det indbefatter en 3 retters menu og rigtig gode vine.
Tager man en gæst med en enkelt aften, så er prisen for vedkommende 400,- kr.-

Vi afholder fire smagninger i sæsonen – 4/9, 13/11, 5/3, 11/6.

Mvh.
Bestyrelsen